

Kunst i Halsnæs holder åbne atelierdøre i den anden weekend i august . Her har man muligheden for at træffe de enkelte kunstnere, måske i deres værksteder, men også i større steder som gallerier. Har man lyst til at komme i dialog med kunstnerne og derved komme lidt bag om kunsten, er weekenden en oplagt mulighed. Galleri Sunde har åbent i værksted og have fra 11-17 med skulpturer og malerier. Vi sætter kvalitet og unika i højsædet og holder meget af at gå i dialog med vores besøgende. Velkommen til.

