GALLERI SUNDE

Maleri & Skulptur

28.juni-3.august. Kunst i Halsnæs Jubilæumsudstilling i Gjethuset, Frederiksværk

 Fernisering i Gjethuset, Frederiksværk på lørdag kl. 13

Det er en af de udstillinger man bare må se. 50 kunstnere fra ”Kunst i Halsnæs” har skabt tre værker hver indenfor kategorierne Industri, Menneskeliv og Natur.  Lyder det kedeligt – det er det ikke. Helga Jensen, lige hjemkommen fra Japan, hvor hun har stået for en udstilling i Osaka, har også kurateret denne udstilling sammen med et lokalt udstillingsteam.

Hun vækker det imponerende rum til live igen. Det er vedkommende, smukt og rørende.

At sætte 150 helt forskellige værker sammen til en harmonisk og seværdig udstilling er ingen let opgave og der er blevet arbejdet og finpudset til det sidste.

I løbet af udstillingsperioden (det slutter 3.aug), vil der komme flere events bl.a noget for børn, portrætmaling og artisttalk, hold øje med medierne eller snup en flyer og se hvornår de forskellige ting foregår.

Gerd og jeg deltager med tre værker hver – Derfor holder vi lukket i værkstedet lørdag den 28.juni. Tag venner og/eller naboen med og få en anderledes oplevelse – Det hele er gratis